Hvad er DVC mærkning?

Dansk Vindues Certificering er en uvildig kontrol af producenten, der foretages uanmeldt 1-2 gange årligt.

Der er altid mindst 5 års garanti på DVC-mærkede vinduer og døre.

DVC stiller krav til bl.a. indhold af kernetræ. Der er to hovedgrupper af produkter: minimum 60 % kernetræ – eller minimum 90 % kernetræ. Den sidste gruppe hedder også Øko-2 produkter. Du kan se en liste over hvem der producerer hvad på DVC´s hjemmeside. Vær opmærksom på at det er producenterne der er opgivet – ikke forhandlerne.

Derudover kontrolleres fugtindhold, hængsler, glas, konstruktion, dokumentation, og kvalitetsstyring. Der er også udenlandske producenter der er DVC-mærkede og en del danske producenter der har placeret deres produktion i f.eks. Østeuropa. For kvaliteten er det ligegyldigt – bare DVC- mærket er der.

Se en mere detaljeret og teknisk beskrivelse af krav og regler på www.dvc-vinduer.dk.

Fyrretræsvinduer

De fleste vinduer produceres i fyrretræ. Der er også flest producenter af vinduer i fyrretræ.
Indholdet af kernetræ er vigtigt når du køber fyrretræsvinduer. Jo større indhold af kernetræ, jo længere holdbarhed. Generelt set hæves prisniveauet med andelen af kernetræ.

Vi har udvalgt de bedste producenter indenfor de forskellige grupper – det vigtigste er at du ved hvad du får for pengene og at du får mest muligt.

Fyrretræsvinduer skal males. Hvor tit afhænger af hvor meget sollys de får – vinduer mod nord males sjældent, hvorimod du nok skal regne med at male hvert 5-7 år når vinduerne vender mod syd.

Fyrretræsvinduer kan leveres i alle RAL – farver.

Teak vinduer

Teak har en smuk gyldenbrun farve, ofte med flere nuancer som giver træet “liv”. Vinduer i teak holder nærmest evigt. Teaktræ har en indbygget imprægnering. Det indeholder bl.a. kiselsyre og forskellige æteriske olier som fra naturens hånd virker som imprægnering.

Teaktræ bliver lyst/hvidt, hvis det står uplejet, men i modsætning til mahogni tager teak ikke varig skade, hvis de ikke får olie. Teak bliver bl.a. brugt til skibsdæk, hvor træet virkelig bliver udsat for vind og vejr.

Ulempen ved teak er først og fremmest prisen. Det er meget dyrt og der er ikke mange fabrikater at vælge imellem.

Hvilket firma skal jeg vælge?

Her er nogle ting du skal holde øje med:

• Hvordan er arbejdsgangen?
• Overholdes lovede tidsfrister?
• Hvordan foregår monteringen: Er det fagfolk?
• Afmonteres alle vinduer, inden de nye monteres?
  (Dette er en usikker og dårlig fremgangsmåde – især om vinteren)
• Hvordan er villigheden til at rådgive og svare på spørgsmål?
• Hvordan er firmaets rygte/referencer?
• Sørg altid for at indgå en skriftlig aftale. Køb aldrig vinduer du ikke har set – f.eks. direkte over Internettet.

Hvordan opstår dug?

Dug opstår når varm og fugtig luft møder en koldere overflade.

En almindelig familie på fire personer afgiver 15 l fugt pr. døgn, gennem udånding og ved madlavning. Derfor vil man ofte se dug på indersiden af vinduerne i soveværelset.

Der kan under visse klimatiske forhold også dannes dug på ydersiden af ruden, som regel om morgenen efter en kold nat. Det ses især på lavenergiruder, da der jo ikke kommer varme indefra til at holde ruden fri for fugt – det forsvinder i takt med at solen varmer glasset op.

I takt med at energikravene er blevet større, er husene efterhånden blevet så tætte, at problemet med fugt indendørs er øget.

Bestil derfor dine nye vinduer med udluftningsventiler i bad, soveværelset og i køkkenet.
Det er en ekstraudgift på under 200 kr på vindue.

Hvad er stilsprosser?

Stilsprosser eller ”snydesprosser” er tynde sprosser mellem 19 – 24 mm brede (afhængig af producent og produkt). Betegnelsen snydesprosser kommer af at det faktisk er snyd …. det er påklæbede sprosser ud og indvendig og imellem glassene er der en afstandsprofil, som hvis det havde været ægte sprosser.

Du kan altså ikke se det, men i virkeligheden er der kun én rude som er opdelt i flere felter.

Grunden til at man laver dette ”snyderi” er at de tynde sprosser ikke kan bære en moderne lavenergirude. Almindelige sprosser eller ”ægte” sprosser, er typisk 45 mm brede, og her svarer antallet af glasfelter til antallet af ruder.

Prismæssigt er der ingen forskel på de to typer sprosser – man kan dog få en meget billig udgave af stilsprosser hvor sprosserne er klæbet på indersiden af ruden. Det er ikke videre kønt og kan ikke anbefales af samme grund.

Hvad er palævinduer?

Palævinduer er vinduer inddelt i mange glasfelter, med tynde sprosser. De kan være udformet som et dannebrogsvindue, eller som bondehusvinduer, men med en ekstra lodret sprosse.

Palævinduer er oftest sidehængte – vinduerne kan åbnes, men kan også fremstilles som fast karm/fast ramme hvor vinduerne ikke kan åbnes. Man kan også kombinere de to typer.
Palævinduer fremstilles som 1-fags vinduer og opefter.

Antallet af glasfelter afhænger af vinduets bredde og højde. Det tilstræbes at glasfelterne får et kvadratisk eller ”stående” format.

Palævinduer er ofte brugt i store villaer eller gårde.

Hvad er en fast karm?

En fast karm er et vindue der ikke kan åbnes. Glasset sidder direkte i karmen. Der er altså ikke en ramme i vinduet

Hvad er kernetræ?

Kernetræ er den inderste og hårdeste del på et fyrretræ.

Indholdet af kernetræ er vigtigt når du køber fyrretræsvinduer. Jo større indhold af kernetræ, jo længere holdbarhed. DVC-mærkningen garanterer et minimum på 60 %, men der er producenter, som ligger langt højere – over 90 %, enkelte helt oppe på 100 % på den udvendige del af vinduet.

Den høje kerneandel opnås ved at optimere træet ved hjælp af fingerskaringer.

Træ-alu vinduer til bevaringsværdige bygninger

Denne type har meget tynde sprosser (19 mm). Glasset sidder meget fremtrukket i rammen og der er brugt en hvid silikone til fugningen så det ligner en gammeldags kitfals mest mulig.

Selvom produktet er udviklet til bevaringsværdige bygninger er der forskellige regler fra kommune til kommune. Kontakt din kommunes byggetekniske forvaltning hvis dit hus er klassificeret som bevaringsværdigt. Kommunernes arkitekter er generelt ikke glade for kombinationen af træ-alu til bevaringsværdige bygninger, men de fleste arkitekter ved ikke at dette produkt eksisterer.

Der er kun én producent af dette produkt.

Vinduer i eg

Eg er Europas eget hårdttræ. Eg er gullighvid med tydelige årringe og en lidt mørkere kerne. Eg skal behandles med olie (eller males) og må ikke komme i kontakt med jern, da det korroderer med dette så træet bliver sort. Ved montering skal man bruge stål eller messing montageskruer

.

Hvad er lavenergiruder?

I lavenergiruder er mellemrummet mellem glaslagene fyldt med en ædelgas, typisk Argon.
Derudover er mindst et af glassene belagt med en tynd metalfilm, som lader solens energi passere ind i huset, men ikke ud. Der tilføres altså mere varme til dit hus end der forsvinder.

Man kan kontrollere om man har en lavenergirude ved at holde en lighterflamme op foran ruden og se på spejlbillederne af flammen – et af spejlbillederne vil have en afvigende farve.

Kært barn har mange navne: superlavenergi, lavenergi 1.1 eller A-mærket. Det er det samme, men der er indført en energimærkning hvor man bruger samme betegnelser som for hårde hvidevarer. A-, B- og C-ruder tilfører varme til dit hus. En gammeldags termorude er en F-rude. Alle vores producenter anvender A-ruder. Det er standard og altså ikke noget man behøver betale ekstra for. Læs evt. mere på:www.energivinduer.dk

Hvordan opstår dug?

Dug opstår når varm og fugtig luft møder en koldere overflade.

En almindelig familie på fire personer afgiver 15 l fugt pr. døgn, gennem udånding og ved madlavning. Derfor vil man ofte se dug på indersiden af vinduerne i soveværelset.

Der kan under visse klimatiske forhold også dannes dug på ydersiden af ruden, som regel om morgenen efter en kold nat. Det ses især på lavenergiruder, da der jo ikke kommer varme indefra til at holde ruden fri for fugt – det forsvinder i takt med at solen varmer glasset op.

I takt med at energikravene er blevet større, er husene efterhånden blevet så tætte, at problemet med fugt indendørs er øget.

Bestil derfor dine nye vinduer med udluftningsventiler i bad, soveværelset og i køkkenet.
Det er en ekstraudgift på under 200 kr på vindue.

Hvad er fingerskaring?

Træet optimeres inden produktionen af vinduer og døre. Optimeringen foregår ved hjælp af kontinuerlige computerscanninger og målinger. Det er der mange fordele ved:

• Kerneandelen øges betragteligt – dette øger holdbarheden.
• Kerneandelen er størst på udvendig side.
• Knaster reduceres med 80-90%, hvilket mindsker problemet med harpiksgennemtrængninger i malingen.
• Træ med et fugtindhold på mere end 12 % procent frasorteres – dette øger holdbarheden.
• Fingerskaring giver højere formstabilitet

En enkelt ulempe er der dog også – der kan være enkelte fingerskaringer som kan ses gennem malingen

Hvad er et tophængt vindue?

Et tophængt vindue er et vindue, der er hængslet i toppen af vinduet. Det leveres med gammeldags anverfere og en udskyderstang i midten til udluftning.

Et tophængt vindue har sædvanligvis ét glasfelt, men kan leveres med flere. F.eks. med en krydssprosse.

Tophængt vinduer kendes især fra byggerier fra 1960 til 1970 – parcelhuse.

Hvad er en fast ramme?

Under fast ramme forstås en karm, hvori der sidder en fast ramme. Vinduet kan altså ikke åbnes, men har samme dimensioner som et vindue der kan åbnes.

Hvilket materiale skal jeg vælge til mine vinduer og døre?

Det er det første valg man skal træffe. Skal det være hårdttræs-produkter i mahogni, teak og eg eller skal det være fyrretræ eller måske fyrretræ kombineret med aluminium på ydersiden. Svaret på dette spørgsmål afhænger faktisk mest af om du vil bruge tid på vedligeholdelse eller du foretrækker liggestolen :-). Hvis svaret er liggestolen, skal du helt enkelt vælge træ/aluminium.

Mahogni vinduer

Sipo – mahogni er den mahogniart der er mest brugt. Det er en smuk brun/gylden træsort uden knaster med meget lang holdbarhed.

Ulempen ved mahogni er, at det skal plejes med olie flere gange årligt – afhængig af hvor meget sol og vind vinduerne bliver udsat for. Hvis du ikke plejer dine mahognivinduer kan de tage varig skade. Vand skal stå som perler ovenpå mahognien ellers er det tid til olie

Hvilke typer vinduer skal jeg vælge?

Når du nu har valgt materiale skal du finde den type vinduer, der passer til dit hus og din smag.

Et vindue kan ændre husets karakter fuldstændigt og man kan vælge om det skal være vinduer med eller uden sprosser, lodret eller vandret delte vinduer eller andet.

Prøv at tage noget hvidt malertape og sæt det på dine eksisterende vinduer. Det kan give et godt indtryk. Vi har også lavet en side med inspiration, hvor du kan se nogle eksempler.

Hvad er “varm kant”?

I gamle termoruder brugte man aluminium som afstandsprofil imellem de to glas. Det medførte at der opstod kuldebroer langs metallet og dermed et varmetab.

I dag bruges forskellige kunststoffer. Det mindsker varmetabet og reducerer problemet med dug på indersiden af ruden. Det er standard i vorestræ-alu vinduer og altså ikke noget man behøver betale ekstra for.

Hvad er lydglas?

Lydglas reducerer støj udefra. Glassene i en lydglas rude har forskellig tykkelse. Dette forhindrer glassene i at svinge i samme frekvens og reducerer dermed lyden. Hvis du bor tæt på en vej eller anden støj kan det være en god ide at bestille dine vinduer med lydglas.

Det er en mindre ekstraudgift afhængig af rudens størrelse – typisk under 200 kr for en rude i almindelig størrelse.

Hvad er RAL- farver?

RAL er en entydig betegnelse for en bestemt farve. Hvis du f.eks. vil have dine vinduer i flaskegrøn, så er flaskegrøn ikke en entydig betegnelse. Det er derimod betegnelsen RAL 6007. Det vil være den samme farve ligegyldig hvor du køber den. Hvid hedder RAL 9010

Hvad er et topstyret vindue?

Et topstyret vindue er et vindue, der ikke har udvendige hængsler. Rammerne kører i en skinne i sidekarmen.

Det har sædvanligvis ét glasfelt, men kan leveres med flere. F.eks. med en krydssprosse.
Topstyrede vinduer kendes fra parcelhuse, men bruges også i stor stil til moderne byggerier.

Et topstyret vindue kan også fås som et vendevindue, hvor hele rammen kan vendes rundt så vinduet kan pudses indefra. Det er især en fordel ved vinduer placeret i 1. sals højde eller højere.

Hvad er et pudsebeslag?

Et pudsebeslag er en hængsling, hvor rammen kører i en skinne i top- og bundkarmen. Der er altså ingen synlige hængsler udvendig. Et pudsebeslag anvendes på sidehængte vinduer hvor man ønsker, at kunne pudse vinduet indefra